Gildesalen
Dette er så min definition af en " Gildesal "
100 % hjemmelavet selvfølgelig. De koniske søjler er støbt på stedet, efter en hjemmelavet form, her skal man ikke se på hvor lang tid man bruger på det, men se år frem til hvordan det ønskede resultat skal være, og så holde meget fast i den tanke.
Her er rigtig god plads til Dart turneringer, bordtennis, fest, og helt uden at resten af huset er vendt på hoved.
Loftet er lavet som et traditionelt romersk hvælvinge loft, muret på søjler, pudset i gips puds og dekoreret med lys, der giver en rigtig god effekt.
Står man og skal købe stole til sit fest lokale, kan jeg varmt anbefale Zederkop, de har alt
der behøves og til rimelige priser.
Nu har du nok bemærket, at dette er en kælder, og i en kælder skal man sørge for " flugtveje"
så dette er min " flugtvej ", en 15 meter lang 2,5 meter høj og 2 meter bred hvælving.
Der er sørget for tilstrækkelig med udluftning (stor lydløs luft pumpe ), varme i gulv.
Et af mine næste projekter må være at konstruere en vinreol. Jeg kan desværre ikke rigtig li dem der er på markede i dag, ikke dem jeg har set, så det bliver igen et hjemme projekt.........
Så går du med en drøm om at lave et herreværelse/ gildesal i huset, klæderen eller i garagen,
skal du bare overtale konen og så tage arbejds tøjet på, det er kun fantasien der sætter grænser, ved du nok.
Det kunne være det mest spændende du har udsat dig selv for.
Lav en plan ud fra dine tanker og drømme, gå systematisk frem, skridt for skridt.
Jeg håber mine billeder kan være til lidt inspiration, og er samtidigt et klap på ryggen til dem der ikke vil nøjes med færdiglavet masse produktion. Vi har alle en arkitekt inde i os fra naturens side.
Venligst Murer Jan Jørgensen
Efter inspiration af Claus Dalby`s bog "Drivhusdrømme"
Så blev vi endelig færdig med vores drivhus. året 2012 stod på drivhus byggeri.
efter modelbyggeri, tegning og en del planlægning, begyndte vi opførsel af vores
hjemmelavet drivhus.
Det er lavet i jern og aluminium samt mursten og beton.
Alt jern er galvaniseret, renset og malet.
Drivhus modellen er lavet i
skala 1-15.
Den er lavet i træ, styrolit, pap og andre genbrugs materialer.
Smedejerns døren er lidt besværlig at lave, pga.
jernet vrider når man svejser det, men det lykkedes, håndtaget er købt som færdig kasse.
Gesimsen på drivhuset er som på huset, bare
skrumpet lidt. gesimsen er lavet i fiber højstyrke beton, den er vandtæt og meget holdbar. Gesimsen virker også som tagrende, der leder vandet i en 1000L. beholder.
En brønd med vand er meget dekorativt og nyttigt. Her er en hane til regnvand og en hane til alm. brugsvand.
Det buet vindue i toppen, åbnes med et gammeldags snor træk, som jeg fik fra nogle
rigtig søde kunder.
Det er ikke en billig måde at bygge et drivhus på, men det er vildt spændende, og meget givende at vide at alle beslutninger om design, placering, størrelse osv.osv. er helt din egen afgørrelse.
Så er det måske også lidt sjovt at ikke alt er en kopi.
Sidste år ( 2012 ) nåede vi lige at få planter ind til påske, og det gav allerede gode resultater første år, ikke mindst de så ellers udskældte vandmeloner, vi fik 5 stk. i alt og den største var på 4950 gram, og smagte fantastisk.
Venligst Jan Jørgensen.
WWW.JFF.DK